Ep. 65 - Madspild er dumt, dyrt og et gigantisk problem for mennesker, dyr og klima

Ep. 65 - Madspild er dumt, dyrt og et gigantisk problem for mennesker, dyr og klima

Tror du, at vi er ved at komme madspildet til livs, så tro om igen. Kun 1,5 pct. af madspildet bliver reduceret igennem 'Too good to go', fødevarebanker og des lignende. I en tid med krig, sult og stigende priser er madspild det rene og skære vanvid. Nevøen er medforfatter på et borgerforslag, der skal gøre op med, at der spildes 814.000 tons mad i Danmark hvert år. Det taler vi om i denne episode af Mig & min moster.

Read More

Ep. 64 - Et meningsløst liv hele livet

Ep. 64 - Et meningsløst liv hele livet

De unge mistrives. Folk er stressede. Sygeplejersker kæmper for ordentlige arbejdsforhold. Der udkommer bøger om at skabe sig et liv uden for det normale arbejdsmarked. Der er noget galt. Men hvad? Carlsberg Fondet mener i deres vision for Danmark 2050, at vi skal have et meningsfuldt liv hele livet. Mig og min moster diskuterer, hvordan jagten på effektivitet suger meningen ud af livet og ender med at skabe en trædemølle, hvor alt måles i penge.

Read More

Ep. 63 - Carlsberg Fondet forlænger nutiden med brædder i en vision for fremtiden

Ep. 63 - Carlsberg Fondet forlænger nutiden med brædder i en vision for fremtiden

Dumpet. 52 kendte og respekterede professorer, erhvervsfolk, kunstnere og fagforeningsfolk har skabt en pinlig retningsløs vision for Danmark 2050. Alt det vi kender skal bare være lidt bedre. Mig og min moster tager fat der, hvor det gør ondt og diskuterer, at vi har nået grænsen for effektivitet. Kravet om at få mere for mindre ødelægger menneskers trang til at gøre det godt og blokerer for at skabe en bedre fremtid for nevøens nyfødte søn.

Read More

Ep. 62 - Krig: Det er på bunden af Maslows behovspyramide, vi har overskud til andre

Ep. 62 - Krig: Det er på bunden af Maslows behovspyramide, vi har overskud til andre

De sidste 30 år har vi været fredsforkælede og haft fuldt fokus på at realisere os selv og vores fulde potentiale. Stik imod Maslows teori har det ikke givet os overskud til at handle mere moralsk, fordomsfrit og hjælpsomt. Tværtimod har det gjort os selvoptagede og egoistiske. Nu viser krigen os, at det er når menneskers basale behov bliver udfordrede, at vi bliver solidariske. Det undersøger vi i denne episode af Mig og min moster.

Read More

Ep. 61 - Første live-podcast om hverdagens klimadilemmaer fra Nyborg Strand

Ep. 61 - Første live-podcast om hverdagens klimadilemmaer fra Nyborg Strand

På en scene på Hotel Nyborg Strand fortæller vi om, hvordan vi selv har bøvlet med hverdagens klimadilemmaer, og hvordan de små dilemmaer hænger sammen med de store. Vi taler om en tog- og bustur til Grækenland, at spise vegetarisk, reparere mere, men også hvordan alle vores gode vaner gik af fløjten under corona, da fællesskabet blev taget fra os. Vi kommer frem til, at de små fællesskaber er vigtigere, end vi går og tror.

Read More

Ep. 60 - Power to X betyder, at vi kan flyve med god samvittighed – engang

Ep. 60 - Power to X betyder, at vi kan flyve med god samvittighed – engang

CO2-neutralt brændstof lyder nørdet og svært, og det er også. Åbenbart så svært at foregangslandet Danmark endnu ikke har en strategi for, hvordan vi får det produceret i stor skala. Det har andre lande, og det må vi kræve, at vi også får her til lands. Louise Hansen hjælper os med at forstå, hvad der skal til. Lyt med her, så du kan være med til at presse på. Vi må have regeringen op i gear, så vi kan lægge flyskammen på hylden.

Read More

Ep. 59 - Hvad er fremtidens mad og tøj lavet? Hør om vildt spændende perspektiver

Ep. 59 - Hvad er fremtidens mad og tøj lavet? Hør om vildt spændende perspektiver

Noma kan kreere en burger-bøf af quinoa udsat for skimmelsvamp, tilberedt i gæret garum emulgeret med røget smør. Bill Gates investerer i udvikling af laboratoriekød. Andre går tilbage og genopdager hamp, hør, jute og andre planter, der kan blive til skønne tekstiler. Selv træ kan blive til tøj, og tang kan blive til mad. Mig og min moster hylder opfindsomheden på en våd december-morgen, hvor der ikke er meget at grine af.

Read More

Ep. 58 - Hvad er fremtiden lavet af?

Ep. 58 - Hvad er fremtiden lavet af?

Fremtiden kan meget vel være lavet af æbleskræller, kaktus eller ananas, der bliver til læder. Edderkoppespind, som erstatter nylon. Landbrug hvor man dyrker afgrøder i højhuse for at give plads til naturen. Et helt nyt brændstof, som er CO2-neutralt. Men den er også lavet af uld og andre gamle materialer hvis værdi, vi skal genopdage. Det er super innovativt og super cool. Lyt med her.

Read More

Ep. 57 - Det er tid til en ny definition af ordentlighed på Christiansborg

Ep. 57 - Det er tid til en ny definition af ordentlighed på Christiansborg

Mosteren har altid stemt blåt, mens nevøen altid har stemt rødt, og nu er begge frustrerede over sin blok. Engang havde blå blok patent på ordentlighed, og det at tage ansvar for sig selv uden at ligge andre til last. Men ordentlighed rykker sig med tiden, og mange partier har svært ved at følge med. Og som det ikke var nok, så kan videnskaben konstatere, at er det så svært at skifte side politisk, når du først har knyttet et bånd til et parti eller en blok. Det gør ikke forandringen nemmere. Men forandring er der brug for.

Read More

Ep. 56 - Ny-traditionalist. Det er et nyt ord, vi skal lære at kende.

Ep. 56 - Ny-traditionalist. Det er et nyt ord, vi skal lære at kende.

Regeringen forsøger at slippe let om ved den grønne omstilling ved at henvise til en endnu ikke opfundet teknologi, som skal redde kloden. På Louisiana kan man i denne tid se en udstilling med en indisk arkitekt, som går den anden vej. Hun tager traditionelle byggemetoder og forsker i at forbedre dem. Det er anderledes livsbekræftende og smukt, end det vi gør i Danmark. Hør mere om den fantastiske kvinde og hendes livsfilosofi.

Read More

Ep. 55 - Social kontrol findes ikke kun blandt indvandrere, men alle steder

Ep. 55 - Social kontrol findes ikke kun blandt indvandrere, men alle steder

Den smarteste pige i klassen sætter standarden for, hvad der er cool. Hvilket tøj man skal gå i, hvilken telefon man skal have, om man skal ryge, rapse, drikke sig fuld eller tage snus. Det handler om angsten for udstødelse, og den angår også os voksne. Vi taler om tærskelmodellen som en vild og forbløffende forklaring på, hvad der får os til at gå med til noget. Det handler ikke om at være enig, men om hvor mange andre der er med på den.

Read More

Ep. 54 - Mosteren sagde ikke fra overfor sexisme, da hun var chef. Hør hvorfor.

Ep. 54 - Mosteren sagde ikke fra overfor sexisme, da hun var chef. Hør hvorfor.

Mosteren afslører, hvad hun var udsat for i sin tid på Wibroe, Duckert & Partners. Vi hører om alt fra lumre kommentarer, nedladende omtale og tiltale til uønskede fysiske overgreb. Nevøen har som hvid mand ikke oplevet så meget, men dog lidt. Han er efter mosteren, for hvorfor gjorde hun ikke sin indflydelse gældende? I fællesskab undersøger vi, hvordan magt påvirker både dem, som har magten og dem, som er udsat for den.

Read More

Ep. 53 - Vi bør droppe illusionen om total kontrol

Ep. 53 - Vi bør droppe illusionen om total kontrol

Hvis du er bange for at træffe de forkerte valg i livet, så tilbyder sociologiens rockstjerne, Hartmut Rosa, et nyt og næsten frigørende perspektiv på tilværelsen: Mennesker længes efter resonans, og dette kun kan opstå i mødet med det halvkontrollerbare. Vi bør derfor droppe illusionen om total kontrol og i stedet give plads til hinanden, verden omkring os og dens tilfældigheder, som vi må reagere på kreativt og spontant. Det vil være en verden, der blomstrer i både bogstavelig og overført betydning. Alternativet er en stum verden, der trækker sig fra os.

Read More

Ep. 52 - Frederikke Schmidt og roccamore vil ændre skoindustrien til det bedre

Ep. 52 - Frederikke Schmidt og roccamore vil ændre skoindustrien til det bedre

Frederikke Antonie Schmidt sagde farvel til et prestigefyldt job som kreativ direktør hos en skoproducent for at stifte roccamore og gøre op med industriens ufine og forurenende metoder. Vi kommer vidt omkring og lærer, at sko nu kan produceres i bionedbrydeligt materiale, vi diskuterer hvorvidt sko kan fremme ligestilling og slutter af med spørgsmålet om hvorvidt sko egentlig kan redde verden.

Read More

Ep. 51 - Hartmut Rosa er sociologiens rockstjerne, og hans nye bog er banebrydende

Ep. 51 - Hartmut Rosa er sociologiens rockstjerne, og hans nye bog er banebrydende

Tilhører du kategorien af kontrolfreaks, der vil have styr på alt, så er Hartmut Rosas nye bog ”Det ukontrollerbare” lige, hvad du har brug for. I denne uge taler vi om, hvordan vi gør verden, vores krop og vores medmennesker til aggressionspunkter. Hør også om, hvordan vi mister evnen til at lytte og lade os kalde på, hvorved vi går glip af oplevelsen af resonans. Og resonans er ifølge Rosa det, vi i virkeligheden alle sammen ønsker os.

Read More

Ep. 50 - Biodiversitetskrisen: Hvorfor vi elsker nyslåede græsplæner, og alle andre hader det

Ep. 50 - Biodiversitetskrisen: Hvorfor vi elsker nyslåede græsplæner, og alle andre hader det

Nyslåede græsplæner har siden 1300-tallet været et statussymbol. Hør hvorfor og hør om, hvor lidt der i virkeligheden skal til for at forbedre biodiversiteten i haven, på terrassen, rundt om hovedkontoret og alle mulige andre steder. Lad os gøre verden ”Vild med vilje” og hjælpe bier og blomster, svirrefluer og sommerfugle med at finde hinanden. Den 6. masseuddøen går ikke kun ud over naturen, den går ud over os selv.

Read More

Ep. 49 - Sådan indtager man verden uden at ødelægge den

Ep. 49 - Sådan indtager man verden uden at ødelægge den

Vi taler om et gigantisk parallelsamfund, som vi går rundt på. Et samfund, der viser, hvordan man kan blive en enormt succesfuld art uden at ødelægge den økologiske balance. Arten lever i millionbyer med op til 20 mio. indbyggere. Byerne kan strække sig over 50 kvm og 6 m. ned i jorden. Vi forundres over, at der så meget, vi ikke ved.

Read More

Ep. 48 - Der er masser af varm luft i konsulenter. Tiden er til hårde løsninger.

Ep. 48 - Der er masser af varm luft i konsulenter. Tiden er til hårde løsninger.

Vi taler om mosterens arbejde som konsulent. Og om hvordan medarbejderne rundt omkring har det, når der kommer konsulenter forbi deres arbejdsplads. Nevøen er optaget af den skjulte magt, der ligger gemt bag de tilsyneladende tilforladelige rollespil, brætspil og leg med Lego, som har hærget i mange år. Vigtigst af alt taler vi om, at den grønne omstilling kræver noget andet end blød magt. Hør hvad.

Read More

Ep. 47 - Tænketanke gør holdninger til våben

Ep. 47 - Tænketanke gør holdninger til våben

Olieindustriens lobbyister har ført en kampagne mod klimaet for flere hundrede millioner dollars og ødelagt det gode momentum, der opstod fra i 90'erne, afslører DRs nye dokumentar "Kampagnen mod klimaet". Alligevel har nyheden ikke ramt forsiderne. Vi taler om hvorfor, og hvordan 2020s kampagne mod klimaet ser ud. Vi slutter af med en noget overraskende forudsigelse af global opvarmning fra 1973 af ingen mindre end en klimateolog, der rykker gevaldigt på vores syn på kristendommen.

Read More

Ep. 41 - Happiness is the new rich. Mette Lehmann giver praktiske råd om trivsel

Ep. 41 - Happiness is the new rich. Mette Lehmann giver praktiske råd om trivsel

Har du nok? Er du nok? Bliver du mere af at købe noget? Mette har i perioder tjent mange penge og i andre færre. Hun opdagede, at det ingen indflydelse havde på hendes gode humør. Det satte gang i en stribe uddannelser, som har gjort hende til coach og foredragsholder. Hun hjælper folk med at rydde op i deres liv og blive mere kreative. Ud med overflødige ting og dårlige mennesker. Ind med gode oplevelser, inspiration og absurde spørgsmål.

Read More