Sociale bevægelser har stået for flere af verdens største forandringer; Blandt andet er regimer er væltet, stemmeret er indført og seksualitet blevet frigjort. Baseret på forskning begået af to Harvard-professorer undersøger vi, hvad der skal til for, at en social bevægelse når sit mål, og hvordan social bevægelser kan være en del af løsningen klima- og biodiversitetskrisen. Vi kommer forbi den magiske regel 3,5%-regel, behovet for et uretfærdighedssymbol og må i den forbindelse konkludere, at de grønne bevægelser har et seriøst problem.

Det er ikke alle, der bliver ansat som direktør i det første job efter cand.soc. Det er heller ikke alle, der kan få en EU-kommissær til at komme forbi et års tid efter. Det kunne Ida. Hør hvordan hun og hendes medarbejdere hjælper indvandrerkvinder med at blive integreret igennem kurser i digitale færdigheder. Missionen er afgørende, for kan du ikke bruge NemID eller komme på Aula, kan du ikke fungere som borger eller forældre i Danmark.

Det handler om vores fremtid. Regeringen har nedsat 14 klimapartnerskaber med erhvervslivet. Det er der kommet en masse grønne forslag ud af, men hvor grønne er de i virkeligheden? Nevøen har de sidste par uger som en detektiv arbejdet sig igennem nogle af rapporterne. Hør hvad produktionsvirksomhederne foreslår og ikke mindst, hvad der står i fodnoterne. Klimaneutralt er det ikke.

Vi elsker lokalsamfundets kolorit og fællesskab, men handler på nettet og i storcentre. Storcentre er bekvemme, alt på et sted og bilen på parkeringspladsen. De er også upersonlige og unaturlige. Alt er designet til forbrug. Ingen sol, vind og irriterende regn kun behagelig varme. Ingen udsigt, men masser af kommercielle stimuli. Varer overalt, skilte med nyheder og tilbud. Duft af parfume og pomfritter. Vi taler om, hvor ufedt det er.

Vi taler om dem, der ikke trives, men vi taler sjældent om, hvordan indretter os, så vi trives. Det laver vi om på i denne podcast, hvor nevøen og mosteren taler om, at det begynder med, at vi finder ud af, hvorfor vi er her. Vi taler også om virksomheder, der vil være fantastiske i stedet for store. Det kan vi lære en masse af, når vi skal indrette os bæredygtigt. Det, der er er godt for os, er nemlig ofte også godt for planeten jorden.

Vi har ikke mødt en datingprofil, jobannonce eller nogen anden form for annonce, hvor man efterspørger en eller sælger sig selv som værende mild. I stedet hylder vi kompromisløse personer som Michael Jordan, der vil vinde for enhver pris. Det undrer vi os over. Du bør ellers trives, når du er mild, og du kan ikke drive rovdrift på natur, dyr eller mennesker, når du er mild. Vi taler om, der er plads til mildhed i vores samfund og glædes i den forbindelse over historiske personer som Mandela og Gandhi, der har udvist mild råstyrke.

Mød Johanne Stenstrup fra Sustain Daily. I en alder af 28 år er hun allerede en af veteranerne i at formidle bæredygtig livsstil. Hun udgiver et magasin, en podcast og en blog. Hun arrangerer filmaftener, holder foredrag og er i gang med at skrive en håndbog om, hvordan det kan blive en fornøjelse at leve bæredygtigt. For Johanne handler det ikke om det, man vælger fra, men om det man vælger til. Det er både klogt og livsbekræftende.

Vi gennemgår Simple Feast, Boody.dk, Den Grønne Rejse og GRIMs kommunikation for at tage bestik af situationen hos de bæredygtige virksomheder. Ord har stor betydning for, hvad vi tænker og føler. Vi når at blive begejstrede, forvirrede og skuffede over den måde, som de taler om sig selv på. Hvis den grønne omstilling skal lykkes, har vi brug for bæredygtige virksomheder, der både er cool og til at forstå. Det taler vi om i Mig & min moster.

Mød Laura Knudsen. Hun er lige blevet færdig med sin kandidat i klimaforandringer på KU. Et unikt studie der tiltrækker studerende fra hele verden, og som endevender klimakrisen fra alle tænkelige vinkler. Hør, hvordan Laura har klaret at læse om den klimakrise, som tårner sig op foran os, og som vi stadig ikke har fået gjort noget alvorligt ved. Få indblik i hvordan politik og videnskab fletter sig ind i hinanden i FN’s rapporter.

Vi er kommet for tæt på flagermusene og deres vira, fordi vi fælder de skove, de lever i. Corona-krisen er dermed en del af hele bæredygtighedskrisen. Vores livsstil er ikke holdbar. Det er vores produktion og det økonomiske system heller ikke. I dag kan ingen være i tvivl om, hvor sårbart det hele er. Set i det lys kalder vi COVID-19 for en livsstilssygdom, imens vi glæder os over at færre dør af hjertetilfælde pga. mindre stress her i pausen.

Thomas Høgenhaven og Fælleshaverne vil have os til at dyrke vores egne grøntsager og  lokale fællesskaber igen. Folk længes efter at komme ud og bruge sin tid og sine kræfter på det konkrete i modsætning til det abstrakte, som foregår på de lysende skærme. Det er det, som Fælleshaverne tilbyder. Vi taler om handlinger med signalværdi, at bæredygtige produkter ikke altid sælger sig selv, og at beboere i grønne fællesskaber udleder 30% mindre end gennemsnitsdanskeren.

Mig & min moster går en tur ned ad strøget, mens vi taler om et opgør med verdens zombie-idéer. En zombie-idé er en idé, som burde være afgået ved døden, fordi der er overvældende evidens for, at den er forkert, men som i stedet lever videre og forvrænger vores virkelighedsopfattelse. Det er et begreb, der er gjort populært af nobelprisvinder i økonomi, Paul Krugman, og som vi i denne episode nu overfører til virksomheder og vores livsstil i lyset af både klimakrise og coronakrise.

Vi er vant til, at mobiler ikke holder mere end 2-3 år, men nu skal det være slut. Marcus har købt en Fairphone 3: En hensynsfuldt produceret telefon, der nemt repareres, opgraderes og til slut genbruges, når den har udtjent sin værnepligt. Fairphones kommunikation er integreret med produktet, og produktionen er open source, så andre kan følge trop. Fairphone har haft sine startvanskeligheder, men vi tillader os at være begejstrede over deres lederskab.

Før corona vidste vi godt, at verden er spundet sammen i et netværk af forsyningskæder. Nu ved vi, hvor afhængige vi er blevet af hinanden. Falder en dominobrik, falder dem ved siden af også. Vi opdager, at i krisetider er det ikke konkurrence, men samarbejde, der løser problemerne. Og måske har individualismen, hvor alt går ud på MIG og MIN selvrealisering, toppet. Værdien af fællesskab er gået op for os. Det taler vi om i Mig og min moster.

Først ”Fucking Flink” nu ”Århsome”. Lars er filmmanuskriptforfatter og var med på holdet bag Polle fra Snave. For 10 år siden besluttede han at gøre danskerne - verdens lykkeligste folk - til verdens flinkeste med bevægelsen. Det gav enorm genlyd, og Lars har rejst land og rige rundt med sin mission og har 172.000 følgere på Facebook. I en ny samfundskritisk bog vil han lære os at blive århsome og genopdage evnen til at blive bjergtagede, for det har vi alt for travlt til i hverdagen.

Treshow har skabt mange ikoniske reklamefilm og er kendt for sin grundighed og æstetiske sans. Det omsatte han for 9 år siden til at bygge et hus, der både blev super bæredygtigt, moderne, smukt og funktionelt. Hør om en anderledes kreativ proces, hvor der virkelig blev brudt nyt land. Det skabte et unikt fællesskab imellem familien og håndværkerne præget af stolthed over at gøre noget vigtigt og meningsfuldt. Huset er stadig en showcase.

Investeringsaktivist Silja Nyboe Andersen fortæller om, hvordan vi med en enkelt opringning kan gøre en positiv forskel for klimaet. Penge er magt og alle os, der har en pensionsopsparing, kan ringe til vores pensionsselskab og høre om vores pension er med til at skabe en bedre fremtid, eller om den er placeret i olie og andre grimme ting. Når vi gør det, fortæller vi vores pengeforvaltere, at vi ikke er ligeglade. Hver opringning tæller.

Dorthe læner sig ind i livet og har imod alle odds etableret en tøjproduktion i Danmark, hvor de involverede lægger deres sjæl og omhu i at producere både smukt og bæredygtigt. Hun mener, at vi kan mærke om vores tøj og ting er produceret med stolthed eller lidelse, og at tøj er et fantastisk redskab til forandring og derfor har hun stiftet tøjfirmaet, Another View. I denne episode udforsker vi sammen med Dorthe sammenhængen mellem livsglæde og bæredygtighed.

Marcus og hans kæreste ved ikke længere, om det giver mening for dem at få børn. Hanne vidste fra hun var 12 år, at hun ikke ville have børn og har måttet forsvare den beslutning det meste af livet. I den måske allermest personlige episode hidtil taler Mig & min moster om, hvad det betyder at få børn eller forblive barnfri i en verden, hvor overbefolkning er et gigantisk problem, og klimakrisens konsekvenser kun bliver mere angstprovokerende.

Martin Collignon gør det ikke sværere, end det er. Han ser virkeligheden i øjnene og agerer derefter. Da det går hastigt ned ad bakke med klimaet på grund af vores livsstil og samfundssystem, har Martin lagt hele sit liv om for at gøre noget ved det som forbruger, som politisk engageret borger i Unge Klimarådet og som medarbejder i Tomorrow. En grøn tech start up, der skal hjælpe virksomheder og forbrugere til et bæredygtigt forbrug.