Effektivitet er ikke et ubetinget plusord, som vi ellers tror. Vi bryster os normalt af at være effektive, vi ser op til effektive mennesker, vi hylder effektive virksomheder, men effektivitet er kommet til debat i forskerkredse. Vi kan blive for effektive, og det gør os sårbare. Hør, hvordan effektivitet og sårbarhed hænger sammen og få installeret en indre alarm, der kan gøre dig opmærksom på, hvornår du skal være på vagt.

Væk med plastikemballage og -film, ind med nudler lavet af udkogte fiskeben. De kigger i skraldespanden, tænker det utænkelige, gør det umulige og måler på det. Amass er fine dining og tiltrækker kunder fra hele verden. Christian Bach er gæst i Mig og min moster og fortæller om, hvordan de har gjort bæredygtighed til fundamentet for moderne luksus. De er så langt, at store virksomheder henvender sig for at høre, hvordan de 25 medarbejdere gør.

Vores hjerter bløder for koalabjørne, der kæmper sig vej igennem gløderne i Australien, men hvad med de 200.000 mennesker, der er ansat i kulmineindustrien? Og hvad med Australiens økonomi? Hvis vi ikke sætter noget andet i stedet for det, vi har, kommer klimakampen til at betyde tab af jobs og velstand. Og den folkelige opbakning til den grønne omstilling forsvinder. Det taler vi om i Mig og min moster, imens vi venter på den danske klimaplan.

2019 sluttede med to artikler, som ikke har fået den opmærksomhed, de fortjener. Der er tale om brud på et tabu, der har hersket siden 1976, og sikkert derfor bliver de nye tanker fra to markante skikkelser i erhvervslivet tiet ihjel. Ja, Berlingske underkender på lederplads direkte de tanker, som de selv lagde spalteplads til. Det er intet under, at borgerligheden er i krise i disse år. Den har ikke relevante svar på tidens største spørgsmål.

En kort jule-podcast om traditioner der kun er traditioner, indtil vi ændrer dem. I Mig og min moster er nevøen klar til at ændre julemaden, mosteren går ind for mindre men bedre kød. Hvad sker der med fællesskabet, når alle vil have noget specielt? I katolske lande melder man sig ud af fællesskabet, hvis man er kræsen. Derfor serverer de flere retter på en gang. Lad os erstatte individuelle retter med delemad og finde vej til nye traditioner.

En kort jule-podcast, hvor mosteren er træt af ønskesedler, hvor gaver ender med at blive til et forbrugstilskud. Mig og min moster undersøger, hvordan vi kan bruge kærlighedens 5 sprog til at give nye og mere meningsfulde gaver, som styrker relationen mellem gavegiver og modtager. Det udmønter sig i færre ting, mere nærvær og flere oplevelser. Vi erstatter tiden i butikker med tid til at forstå hinanden.

En kort jule-podcast om hvordan modeindustrien er verdensmestre i at få os til at føle os bagud. 42 tøjkollektioner har erstattet tidligere tiders sommer- og vinterkollektioner. Og det virker. Salget af tøj er steget med 60% siden år 2000. Vi køber mere tøj og bruger det mindre. Nyt tøj er dejligt, men det går ikke. En stor del af dit tøj er lavet af olie, og modeindustrien er en større klima-synder end flyindustrien. De skulle skamme sig.

Den danske velfærdsstat er skabt af folkelige initiativer. Ikke af staten. Den har bare overtaget den folkelige indsats. Sygesikring, sygehuse og brandvæsen samt meget andet er oprindeligt skabt af engagerede borgere. Civilsamfundet kan godt, når det skal. Det kan det også i klimakampen. Mig og min moster har været til møde i Den Grønne Studenterbevægelse og har testet sig selv på Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside. Hør hvordan det gik.

Oldemor skammede sig ikke over at ryge inden døre, men hun skammede sig over at smide mad ud. Skam er en magtfuld følelse. Det har flyindustrien fundet ud af. De er ved at få gang i udviklingen af et CO2-neutralt brændstof. Men skam skaber også vrede og afføder hånlige kommentarer, om det er meningen, at vi i fremtiden skal sidde i mørke. Hos Mig og min moster hylder vi de innovative og ærgrer os over de vrede, der blokerer for nytænkning.

Det er nemt at købe en energieffektiv opvaskemaskine, der kan holde i 20 år, når man har penge nok. Marcus er ikke så privilegeret, hans idealistiske forestillinger om at arbejde for bæredygtige virksomheder holder fortsat hans indtægt nede. Han må indrømme, at han er faldet for et godt tilbud på et par sneakers, hvor han kunne have købt et par, som var produceret af genbrugsplastik. Klimakrisen sætter fokus på social ulighed og uretfærdighed.

Mig og min moster hylder Anders Morgenthaler, den grønne studenterbevægelse og andre, der gør noget for bæredygtigheden. De taler om, at det betyder noget at tage det første lille, personlige skridt, for så kan man tage det næste. Første skridt for Marcus var affaldssortering. Episoden begynder ellers med, at de begge er overvældet af magtesløshed, men de får talt sig op igen, selvom Hanne har læst, at kaffe i fremtiden bliver det nye kaviar, fordi høsten kommer til at slå fejl.

Mig & min moster taler om, at verdens nationer ikke kan nå at leve op til Paris-aftalen. Alle under 60 år vil opleve alvorlige klimaforandringer og alle under 30 år vil opleve dramatiske klimaforandringer. Samtidigt stresser vi som aldrig før, hvilket resulterer i, at de unge får deres “midtvejskriser” allerede i 20’erne. Meget er galt, og måske hænger tingene sammen? Det må være på tide med en ny vision for vores samfund.

Det er nemt at få øje på bankernes grådighed. Det er sværere at få øje på, at vi selv rager til os på andres bekostning. Det opleves som en fornærmelse at blive kaldt grådig. Vi tænker på den uopdragne unge, der tager to stykker kage, selvom der kun er en til hver. Men der er mere til den historie. Mig og min moster forsøger i denne episode at blive klogere på grådighed, som er en af de syv dødssynder og en central af vores samfundsindretning.

Hanne har begået professionelt selvmord. Hun kan ikke holde ud at producere bullshit-kommunikation for de brands, hun har været spindoktor for. Det er slut med at få dårligere kvalitet til at ligne en forbrugerfordel. Marcus forsøger at holde fanen højt på sit reklamebureau, men har været nødt til at hykle for at tjene penge. Mig og min moster handler denne gang om, hvor svært det er at tage ansvar for verden, når vi går på arbejde.

Palmeolie dyrkes, hvor der har været regnskov med frodigt liv og plads til orangutanger og oprindelige folk. Mig & min moster vil gerne holde op med at købe produkter med palmeolie i. Svært. Der er palmeolie i shampoo, stearinlys, hundemad, rengøringsmidler og mange fødevarer, men det er skjult under 50 dæknavne. Selv luksus skønhedsprodukter som Tromborg bruger det. Vi taler om, hvordan det udfordrer vores frie valg og selve menneskeligheden.

Google, Facebook og andre tech-giganter er som invasive arter, der fortrænger vores frie vilje for at sælge flere annoncer. Shoshana Zuboff, professor emeritus ved Harvard Business School og forfatter af bogen “Overvågningskapitalismens tidsalder”, er i København og i den anledning stiller vi os sammen med hende i det kor af folk, der kræver, at vi tager kontrollen tilbage. Lyt med for at høre, hvordan vi bekæmper giganterne I dagligdagen.

Oldemors køkkenknive holder endnu. De er fra en tid, hvor man kun købte udstyr til hjemmet en gang i livet. Det var før, Yuppiernes livsstil blev alles livsstil, og forbrug blev afgørende for vores identitet. Og før den globale konkurrence satte turbo på priskonkurrencen, som godt nok har givet os billige produkter, som til gengæld går i stykker. Tænk blot på engangscampingudstyr til festivaler. Køb og smid væk er dagens respektløse orden.

Parallelle virkeligheder: Den 23.9 er København som en af de mest klimaambitiøse byer i verden vært for et møde i C40. En organisation af 94 byer, der arbejder på at blive klimaneutrale. Men hvad betyder det, og hvordan opgør man det? Mig & min moster føler, at vi lever i parallelle virkeligheder, når de ikke medtager vores forbrug af alle de varer, som er produceret uden for kommunen i regnestykket. Vi føler os snydt af den by, vi elsker.