Ep. 12 - Forandringsparathed, agilitet, resiliens og dovne tryghedsnarkomaner
/Mosteren må indrømme, at hun er en doven tryghedsnarkoman, som har svært ved forandringer både i hverdagen og ved store livsomlægninger. Selv i situationer med decideret mistrivsel bliver hun hængende. Nevøen benytter hendes historie til at gøre klimakrisen større. Som Eisenhower sagde, hvis du står overfor et uløseligt problem, så gør det større. Det giver et nyt perspektiv på tingene. Hør om en regenererende økonomi, som en mulig klimaløsning.
John Fullerton, Capital Institute og en regenererende økonomi
Marcus forsøgte med få ord at forklare, hvad en regenererende økonomi går ud på. Det er en spændende størrelse, og derfor får I her muligheden for selv at gøre jer klogere på det.
Kate Raworth & Doughnut økonomi
Kate Raworth er økonom og forfatter af bogen Doughnut økonomi, som beskriver en ny økonomisk model, der sikrer, at vi opnår social velstand, uden at vi overstiger loftet for, hvad vores planet kan holde til. Et af kerneargumenterne er, at en sund økonomi skal skabe trivsel ikke vækst - i modsætning til hvad vi har gang i nu. Det er en fantastisk bog, som vi kun kan anbefale jer at læse.
Til dem der føler det mere convenient at se en video end at læse en bog, så kan vi anbefale hendes ted talk, som vi har linket til nedenfor.